Under fire procent af de danske selskaber får en trippel-A rating, og dermed er den koldingensiske autolakerer igen kommet i et fornemt selskab
Europas førende virksomhed inden for autolakering, pierre.dk, har fået endnu et bevis på, at den er økonomisk sund og ved godt helbred.
pierre.dk har således opnået den højeste kreditværdighed efter Soliditets kreditvurderingsskala AAA lE, der i daglig tale udtales "trippel-A".
Af samtlige regnskabspligtige selskaber i Danmark (og det er i størrelsesordenen 214.000) er der i år 8165 selskaber, som har opnået en AAA-rating. Kørslen er foretaget den 25. oktober 2009.
En flot præstation midt i en krisetid. Faktisk er det bare 3,8 procent af de regnskabspligtige selskaber i Danmark, som i år er kommet gennem nåleøjet.
AAA-ratingen gives til virksomheder med en meget solid økonomi og særligt gode evner til at imødekomme
aktuelle betalingsforpligtelser.
AAA er derfor et kvalitetsstempel, som giver virksomheden et godt forhandlingsgrundlag ved indgåelse af forretningsaftaler med såvel kunder som leverandører. Rating-modellen er dynamisk og kan løbende ændre sig ud fra de seneste tilgængelige oplysninger.
Man kan læse mere om rating og Soliditet på www.soliditet.dk.