pierre.dk lakerer for:

Proces i 3D

pierre.dk støtter sporten - og AG København

Et samarbejde mellem Danmarks største lakkæde og det – i særklasse – mest professionelle danske håndboldhold er nu en realitet. pierre.dk Autolakering A/S er således blevet sponsor for AG København, der tæller stjerner som Mikkel Hansen, Kasper Hvidt og Joachim Boldsen

  

Et naturligt sponsorat
To konstellationer, der hver især er de bedste inden for sit felt, har nu slået pjalterne sammen. pierre.dk Autolakering A/S er blevet sponsor hos AG Københavner, som – om nogen – står for det ypperligste spil på håndboldbanen. Både i den danske liga og Champions League.
- Samarbejdet sker på baggrund af, at pierre.dk Autolakering har en strategi om fortsat vækst i Danmark og Sverige. Og da AG København samtidig har skabt nogle imponerende sportslige resultater og har stor eksponering i medierne, så var partnerskabet oplagt for os, påpeger Pierre Legarth, der er administrerende direktør i pierre.dk.

Altid med på banen
Han peger på, at AG Københavns kampe er blandt de mest set TV-kampe, samt at håndboldholdet har en hospitality og nogle fantastiske rammer for tilskuere, hvis lige man ikke finder i dansk idræt.
Partnerskabet udmønter sig blandt andet i, at pierre.dk altid er at finde med logo på håndboldbanen, når de danske mestre fra AG København viser sit store talent på hjemmebanen.
Læs mere om klubben på www.agkbh.dk.
Europas største lakkæde har tidligere - med stor succes - investeret betydelige beløb i motorsportens hjemlige kongeklasse DTC (standardvogne), samt i den nuværende verdensmester i speedway, Nicki Pedersen.

Fokus på håndbold
Aktuelt har pierre.dk altså valgt at fokusere på håndbolden i form af støtte til de danske mestre fra AG København.
Tidligere har pierre.dk gennem en årrække været storsponsor for et andet førende håndboldhold - KIF Kolding, der har hele 12 danske mesterskaber på sit cv.

Dermed har virksomheden ændret strategi inden for sponsorater, og vælger i dag i højere grad at satse på holdsport.
Her viser erfaringen nemlig, at eksponeringen er større og at resultaterne ikke primært er afhængige af individuelle præstationer.

 






 

 

 

De seneste nyheder fra pierre.dk:

21-01-2012
Gennem flere år har pierre.dk Autolakering A/S markedsført sig med,...
Læs mere »
 
02-01-2012
Med opkøbet af to store og velrenommerede lakcentre i henholdsvis...
Læs mere »
 
28-11-2011
Et samarbejde mellem Danmarks største lakkæde og det – i særklasse...
Læs mere »
 
31-10-2011
pierre.dk Autolakering A/S er netop kommet ud med et tocifret...
Læs mere »
 
24-08-2011
Europas mest moderne autolak-koncern, pierre.dk Autolakering A/S,...
Læs mere »