pierre.dk lakerer for:

Proces i 3D

Vision

pierre.dk er fremtidens kapital lakkæde - både i dag og i morgen.

Målsætning
Det altoverskyggende mål for pierre.dk er, at vi har ”Markedets højeste kvalitet – til tiden!”. Det mål har egentlig altid været vores, men det var først i 2004, at vi fik sat de endelige ord på vores mission og vision. Den vision, som giver kunderne fremtidens autolakering allerede i dag - og i øvrigt hver eneste gang, at kunden for udført en lakeringsopgave på et af vore mange moderne værksteder.

Som et led i at kunne realisere vores vision, valgte vi at bygge et nyt regionscenter i Kolding. Regionscenteret blev opført i det unge industrikvarter på Trianglen i Koldings nordlige udkant - et trafikalt midtpunkt. Regionscenteret - der samtidig er pierre.dk's hovedsæde, fungerer i dag som kraftcenter for kædens øvrige afdelinger.

Helt nye standarder
Regionscentret har sat helt nye standarder indenfor branchen på områderne:

• Miljø og ressourcer (hensyn til miljø, energiforbrug og genvinding, samt fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og wellness i dagligdagen).
• Kapacitet (mange emner skal kunne passere på kort tid - det højner effektiviteten, samtidig med, at omkostningerne holdes nede, til gavn for kunden).
• Leveringssikkerhed
• Leveringstermin inden for 24 til 48 timer
• Markedets højeste kvalitet
• Konkurrencedygtige priser

Størrelsen har betydning
Byggeriet, der samlet set koster over 50 millioner kroner, blev startet op i sensommeren 2004, og små to år senere stod den tredje og sidste etape færdig. 
Regionscentrets bygninger dækker over intet mindre end 5600 kvadratmeter og størrelsen har stor betydning for den væsentlige kapacitetsforbedring, som pierre.dk har opnået.

100 lakeringer om dagen i Kolding 
Eksempelvis kan pierre.dk udføre mere end 100 skadeslakeringer om dagen i Kolding. Sprøjtekabinerne kan rumme otte biler ad gangen, og på de såkaldte forberedelsespladser er der plads til 18 biler på samme tid. 
Et lignende stort antal biler kan spot-lakeres samtidig, alt imens klargøringsafsnittet til slutkontrol har plads til mellem 25 og 30 biler.
Altsammen er det med til, at pierre.dk kan garantere en leveringstermin til alle personbiler på mellem 24 og 48 timer.

Miljø og ressourcer
I regionscentret er der også taget højde for miljøet.  Energiforsyningen til procesanlægget kommer fra gas, mens rummene bliver varmet op af fjernvarme. 
Ressourceforbruget bliver begrænset gennem sensor-automatik til åbning/lukning af alle døre og porte samt aktivering af vand, lys og ventilation. Samtidig arbejder pierre.dk koncentreret for at minimere udslippet af flygtige organiske opløsningsmidler.

Arbejdsmiljø
Lakering og arbejdsmiljø er måske ikke de to ord, som ligger tættest op ad hinanden - men faktisk er arbejdsmiljøet hos Europas førende autolakerer det bedst mulige. I samtlige reparationsbokse blæses en luftstrøm ned over bilerne, som svarer til luftstrømmen i sprøjteboksene. 
Udsugningen, hvor dampe og slibestøv fjernes, sker gennem filtre og riste, og lakeringen foregår udelukkende med vandbaserede lakker.
Samtlige medarbejdere har i øvrigt adgang til spa, billard, satellit-tv og netcafé.

Fremtidens autolakering i dag – og i fremtiden
Regionscenteret er i dag Europas mest moderne og miljørigtige autolakeringsvirksomhed. Og med en kapacitet og teknologi, der kan måle sig med verdens bedste, er vores vision om at kunne give dig ”Fremtidens autolakering” nået. 
Men det betyder ikke, at den er afsluttet, for hos pierre.dk har vi altid øje for forbedring og optimering. Vi vil nemlig blive ved med at forbedre os, så vi både kan opfylde vore visioner og dine behov.
Både i dag og i morgen. Og om ti år.

De seneste nyheder fra pierre.dk:

20-08-2010
Kolding-baserede pierre.dk Autolakering A/S, der er Europas største...
Læs mere »
 
06-08-2010
Fredag den 6. august er det 25 år siden, at Pierre Legarth...
Læs mere »
 
23-06-2010
Kolding-virksomheden pierre.dk Autolakering A/S, der er Europas...
Læs mere »
 
09-06-2010
Europas største kapital-lakkæde, Kolding-baserede pierre.dk, har...
Læs mere »
 
04-06-2010
ErhvervsBladet bringer i dag en rosende omtale af pierre.dk-kæden,...
Læs mere »