Pierre.dk og IRS Holding GmbH er med Bo Jacobsen blevet enige om at stoppe samarbejdet efter 14 år.
IRS Holding GmbH (hvor Bo Jacobsen er en del af ledelsen), har haft en løbende dialog om den fremtidige organisationsstruktur og strategi og rollefordeling for koncernen og dermed også for pierre.dk Autolakering A/S. Bo Jacobsen har desværre ønsket at fortsætte sin rolle med en større international karakter, hvilket i den nye struktur ikke var muligt at opfylde, og derfor er vi blevet enige om at stoppe vores samarbejde. Vi har begge aftalt at give hinanden en tænkepause for at drøfte vilkårene herfor, hvilket er blevet afsluttet i mindelighed.
Pierre Legarth (bestyrelsesformand) og Matthias Rolinski (administrerende direktør, IRS Group) har følgende kommentarer: „Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med Bo i de sidste 14 år, og Bo har haft en betydelig indflydelse på koncernens vækst og udvikling. Bo har fordoblet pierre.dk’s størrelse med en buy and build-strategi og organisk vækst, ligesom han har implementeret nye forretninger og tjenester i Danmark, f.eks. korrosionsbeskyttelse og fælgreparationer. Sideløbende tog han ansvaret for den succesfulde ekspansion og vækst på det svenske marked. Som CEO International var han i to år ansvarlig for de tyske karosseri- og lakeringsværksteder og havde yderligere indflydelse på væksten i Tyskland, og endeligt førte han koncernen ind på det belgiske marked. Vi ønsker Bo Jacobsen alt det bedste for fremtiden.“
Bo Jacobsen udtaler følgende: „Det har været spændende år, at være en del af pierre.dk Autolakering og IRSH Group, og jeg er beæret over at have fået muligheden for at være en del af denne rejse. De resultater vi har skabt som virksomhed har kun været mulige på grund af mine dedikerede, motiverede og fagligt dygtige kollegaer, som hver eneste dag har givet alt for at levere den højeste kvalitet til tiden. Jeg er dybt imponeret og taknemmelig for et sådant engagement. Covid-19 og de kraftigt stigende energipriser har været nogle udfordrende år, men jeg er stolt af at kunne overdrage et pierre.dk Autolakering A/S, som har et fremragende solidt fundament, markedstilstedeværelse, stærk kundeportefølje og et fantastisk team, der er klar til yderligere vækst og til at levere fortsat kundetilfredshed. Jeg vil gerne takke teamet, kunderne og partnerne for samarbejdet og ønsker IRSH Gruppen/pierre.dk Autolakering og alle mine fantastiske kollegaer alt det bedste for fremtiden„
Kontaktpersoner:
For yderligere informationer i forbindelse med denne pressemeddelelse, kan du tage kontakt til:
Administrerende direktør Matthias Rolinski, IRS Group: T: +49 4101 7892 82 | M: +49 151 52735326 | E: Matthias.Rolinski@irs-group.com
Group Finance Manager Keld Biltrup, pierre.dk Autolakering A/S: T: +45 76 308 416 | M: +45 20 59 85 16 | E: keld.biltrup@pierre.dk