Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

pierre.dk overtager lakcenter i svenske Kristianstad


Cami Billackering AB, der ligger i den skånske by Kristianstad, bliver en del af pierre.dk-koncernen, som dermed kommer op på 17 lokationer i Sverige. Opkøbet er med til at cementere Pierre Billackering AB’s position på det svenske marked.


Per 5. august overtager pierre.dk-koncernen virksomheden Cami Billackering AB, der ligger i Kristiansstad – en by der i øvrigt blev grundlagt af den danske konge Christian 4. Lakcenteret og byen ligger geografisk set rigtig godt placering, med cirka en times kørsel til Helsingborg, Malmö og Lund med vest og sydvest, og cirka fem kvarters afstand til Pierre Billackering AB’s værksted i Karlskrona.
De nuværende ejere af Cami Billackering AB er Martin Nilsson og Jimmy Persson, som begge kommer til at fortsætte under pierre.dk-koncernens vinger.
Den svenske lakvirksomhed blev grundlagt i 1988, og har siden 2013 haft til huse i de nuværende lokaler på Isolatorvägen 7, som fremstår topmoderne og velindrettede.
Pierre Billackering AB overtaget samtlige aktiviteter i Cami Billackering AB – og samtlige ansatte er blevet tilbudt ansættelse i den nye konstellation.


Blandt de store spillere i branchen
– Det er et yderst kompetent team og et moderne lakcenter, som bliver en del af pierre.dk-koncernen. Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at blive enige med Martin og Jimmy, for vi har fortsat fokus på kontrolleret vækst også i Sverige, fortæller Bo Jacobsen, der er administrerende direktør i pierre.dk Autolakering A/S.
Med overtagelsen når Pierre Billackering AB op på 17 lakcentre, der er jævnt fordelt over hele den sydligste halvdel af Sverige – og dermed er koncernen blandt de helt store spillere inden for lakbranchen.
– Vi har snart været til stede i Sverige i ti år, og vi har naturligvis opnået et indgående kendskab til mange af vores kolleger derovre. Der hersker ikke tvivl om, at Cami Billackering AB altid har haft et højt niveau på flere fronter, påpeger Bo Jacobsen.
Lakcentret håndterer primært personbiler, men har naturligvis erfaring med alle former for autolakering.


En stor fordel for kunderne
– Der er tale om et ganske velfungerende værksted, som både er både rentabelt og velfungerende. Nu skal vi i gang med at optimere en række processer, så den velkendte pierre.dk-strategi også bliver en integreret del af Cami Billackering AB, forklarer Daniel Nordvall, der er pierre.dk’s landechef i Sverige.
Når koncernen går ind og vurderer eksisterende lakcentre, så er produktionsforhold, kapacitet og kvalitet parametre, som vægtes højt.
– Men også den geografiske placering i forhold til de andre afdelinger er vigtig. Logistikken er selve rygraden i pierre.dk’s strategi om hurtig levering og høj kvalitet, og der må vi bare sige, at Cami Billackering rammer helt plet, understreger Daniel Nordvall.
Han er overbevist om, at både kunderne vil opleve overtagelsen som en fordel.


Optimerer på flere punkter
– Der er jo tale om et lakværksted, som i forvejen fungerer rigtig godt. Nu kommer der bare til at ske nogle tiltag, så vil optimere virksomheden på en række områder. Det kommer jo kunderne til gode, samtidig med at vi vil kunne håndtere endnu flere emner, fortæller Daniel Nordvall.
pierre.dk’s strategi både i Danmark og Sverige er at være bilhusenes foretrukne samarbejdspartner i forbindelse med lakering af personbiler.
– Cami Billackering AB er en vigtig brik på vores svenske landkort. Vi har en målsætning om, at vores lakcentre geografisk skal være placeret så tæt, at det ene værksted kan hjælpe det andet, når det brænder på, forklarer Daniel Nordvall.
Med opkøbet af lakcenteret i Kristianstad driver pierre.dk-koncernen sammenlagt over 50 lakcentre i Sverige og Danmark.

logo_small (1)

Hovedafdeling:

pierre.dk Autolakering A/S

Trianglen 12
​DK-6000 Kolding

CVR: 15000295

FAKTURA SENDES TIL KREDITOR@PIERRE.DK

Få mere information om

Ankenævn for lak og karosseri