Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Autohallens Autolak i Holstebro bliver en del af pierre.dk

pierre.dk Autolakering A/S udbygger nu sit netværk i den vestlige del af Midtjylland, idet koncernen per 8. juni overtager Autohallens Autolak på Niels Ebbesens Vej i Holstebro. Dermed bliver den hidtidige indehaver Lars Buje Jacobsen og hans team en del af Europas mest moderne lakkæde.


pierre.dk Autolakering A/S er netop blevet enige med indehaver Lars Buje Jacobsen om at overtage hans lakcenter i Holstebro, som han har drevet gennem mere end 20 år. Det er Autohallens Autolak, som der er tale om, og overtagelsen betyder, at den halve snes ansatte fortsætter som hidtil.
Nu bliver det moderne midtjyske værksted i stedet en del af pierre.dk-koncernen, og det betyder naturligvis, at Kolding-koncernens forskellige koncepter rykker ind på Niels Ebbesens Vej 12 i Holstebro. Overtagelsen sker per 8. juni 2021, og det vil også fremadrettet være Lars Buje Jacobsen, som lokalt står for den daglige ledelse og kundekontakt.
- Baggrunden for, at jeg har besluttet mig for, at Autohallens Autolak skal være en del af pierre.dk Autolakering A/S er, at jeg dermed i endnu højere grad kan fokusere på vores kunder og medarbejdere, idet de mange administrative opgaver fremover vil blive udført i pierre.dk’s share service-center i Kolding, fortæller Lars Buje Jacobsen.

Sikrer en fortsat udvikling
Han peger på, at han nu i langt højere grad kan rette blikket mod selve det essentielle i lakarbejdet, og i stedet lade pierre.dk’s administration overtage opgaver som bogholderi, ordrehåndtering og marketing.
Selv om Lars Buje Jacobsen har stået i spidsen for Autohallens Autolak gennem mere end 20 år, så ser han i den grad frem til at blive en del af den internationalt funderede koncern.
- Det at vi nu kommer med ind under pierre.dk-paraplyen, vil jo også være med til at sikre en fortsat udvikling af lakcentret her i Holstebro, og dermed være med til at sikre mit dygtige og motiverede team, pointerer Lars Buje Jacobsen.
Kunderne i Autohallens Autolak vil også fremover møde det samme team på adressen, som får frigjort mere tid til at holde endnu bedre fokus på kundeservice, levering og kvalitet.

Kommer tættere på kunderne

I pierre.dk Autolakerings hovedkvarter i Kolding er der også stor tilfredshed med aftalen.
- Vi er meget glade for, at Lars Buje Jacobsen har valgt at blive en del af pierre.dk, idet vi med et lakcenter i Holstebro fuldender vores netværk i det vestjyske. Lars og Mette og hele det store team af dygtige medarbejdere komplimenter pierre.dk virkeligt godt, idet Autohallens Autolak heller aldrig går på kompromis med kvalitet og service. Her sættes kunden og medarbejderne altid i centrum, og på den måde passer det fuldstændig ind i pierre.dk’s tankegang, fortæller Bo Jacobsen, der er administrerende direktør i pierre.dk Autolakering A/S.
Overtagelsen af lakcentret i Holstebro betyder, at udbygningen af pierre.dk’s netværk bliver endnu mere fintmasket.
- Vi kommer endnu tættere på vores mange kunder i området, og ud over en øget grad af fleksibilitet i forhold til netop kunderne, så betyder udvidelsen også, at pierre.dk’s miljøpåvirkning kan reduceres betragteligt, idet køretøjer med lakskader skal transporteres kortere, understreger Bo Jacobsen.
Der er allerede sat gang i en række processer med at integrere pierre.dk’s gennemarbejdede og professionelle koncept i Holstebro-afdelingen.

FAKTA - pierre.dk Autolakering A/S:
pierre.dk Autolakering A/S blev grundlagt i 1985 af Pierre Legarth. I foråret 2016 blev pierre.dk en del af Intelligent Repair Solutions Holding GmbH, som ud over ledelsen har Ufenau Capital Partners som aktionærer.
Pierre Legarth er i dag bestyrelsesformand i pierre.dk-koncernen, mens Bo Jacobsen er administrerende direktør i pierre.dk Autolakering A/S. pierre.dk-koncernen råder i dag over mere end 60 filialer alene i Danmark og Sverige. I 2019 blev pierre.dk kåret som Årets Autolakerer ved den danske branchekåring AutoAwards.
Yderligere information: www.pierre.dk.

--

Kontaktpersoner:
For yderligere informationer i forbindelse med denne pressemeddelelse, kan du tage kontakt til:
Administrerende direktør Bo Jacobsen, pierre.dk Autolakering A/S: T: +45 3089 0165
Sales Manager Claus Andersen, pierre.dk Autolakering A/S: T: +45 2059 8519
Operational Manager Jesper Mosdal, pierre.dk Autolakering A/S: T: +45 4064 1843
Indehaver Lars Buje Jacobsen, Autohallens Autolak: T: +45 4027 2425

logo_small (1)

Hovedafdeling:

pierre.dk Autolakering A/S

Trianglen 12
​DK-6000 Kolding

CVR: 15000295

FAKTURA SENDES TIL KREDITOR@PIERRE.DK