pierre.dk Autolakering A/S er på få årtier blevet den største og mest moderne autolakeringsvirksomhed i Europa i kraft af høj kvalitet og en kontrolleret vækst.
Virksomheden blev grundlagt i 1985 af autolakerer og iværksætter Pierre Legarth, der i en alder af bare 19 år realiserede sin drøm og etablerede Pierre Autolak i en garage i den lille sønderjyske by Vamdrup på 100 kvadratmeter .
Men Pierre Legarth havde kædeambitioner og planer for fremtiden, og målet blev hurtigt defineret: Virksomheden skulle levere ”markedets højeste kvalitet – til tiden” - kombineret med en strategi om kontrolleret vækst.
I 1998 blev pierre.dk første gang kåret som Gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen og efterfølgende har koncernen modtaget en lang række erhvervsmæssige priser og anerkendelser.
EN DEL AF NOGET STØRRE
I 2005 etableredes et nyt og stort hovedsæde i Kolding, hvor virksomheden i dag råder over det største og mest moderne autolakeringscenter i verden.
I 2010 solgte Pierre Legarth 75 procent af aktierne i pierre.dk A/S til kapitalfonden LD Invest Equity, i dag kaldet Maj Invest Equity.
I 2011 etablerede lakkoncernen sit første lak-center uden for Danmarks grænser, da Lundblads Billackering AB i Vänersborg (Sveriges største lakcenter) blev opkøbt.
KÅRET SOM ÅRETS AUTOLAKERER
I foråret 2016 blev pierre.dk-koncernen en del af Intelligent Repair Solutions GmbH, som – ud over ledelsen – har Ufenau Capital Partners som aktionærer.
I 2019 blev pierre.dk Autolakering A/S - som den første virksomhed nogen sinde - kåret som Årets Autolakerer ved den danske branchekåring AutoAwards.
Pierre Legarth er i dag bestyrelsesformand i pierre.dk-koncernen, mens Bo Jacobsen er administrerende direktør i pierre.dk Autolakering A/S
UNIK VÆRDISKABELSE
Lakkonceptet, som har gjort pierre.dk til Europas største autolakeringsvirksomhed, handler om en helt unik værdiskabelse, som er profitabel for firmaets mange kunder. Kombineret med markedets højeste kvalitet – til tiden – og til konkurrencedygtige priser.
I dag er pierre.dk Europas største og førende lak-kæde, der beskæftiger over 500 medarbejdere, som årligt udfører mere end 150.000 skadeslakeringer.
pierre.dk-koncernen driver i dag over 60 lakcentre alene i Danmark og Sverige.