pierre.dk har gennem mange år sponsoreret et af de stærkeste danske herrehold i håndbold, KIF Kolding.
Kasper Hvidt, Lars Jørgensen, Lasse Boesen og Bo Spellerberg. Dette er blot et udpluk af de mange store og kendte navne på den danske håndboldscene - og alle sammen navne, som har været en del af håndboldklubben KIF Koldings førstehold på herresiden.
Herreholdet er i øvrigt den mest vindende klub i dansk håndbolds historie med intet mindre end 14 danske mesterskaber.
Det første danske mesterskab blev vundet i 1987 - og det seneste i 2015.
Danmarks mest vindende håndboldklub
Fra sensommeren 2012 og seks år frem hed klubben KIF Kolding København - det var frugten af et samarbejde mellem AG København og KIF Kolding.
KIF Håndbold, der er en del af Kolding Idræts Forening, har også manifesteret sig på en europæiske scene, hvor det blandt andet er blevet til semifinaledeltagelse både i Champions League og Europa-cup'en for pokalvindere.
pierre.dk Autolakering A/S støtter elitesporten, og har gennem adskillige år været storsponsor for KIF Kolding.
Læs mere om Danmarks bedste håndboldklub HER