Dinitrol Danmark, der via franchise-kæden Dinitrol er Danmarks største udbyder af rustbeskyttelse til de danske bilhuse og private bilejere, bliver per 5. august en del af pierre.dk-koncernen. Den Kolding-baserede lak-gruppe, som opererer med markedets højeste kvalitet til tiden inden for autolakering, vil i kraft af sammenlægningen fremover kunne tilbyde ”Verdens bedste rustbeskyttelse” i hele Danmark.
Corrpro A/S står bag Dinitrol Danmark, der via franchise-kæden Dinitrol Danmarks er største udbyder af rustbeskyttelse til de danske bilhuse og private bilejere. Per 5. august bliver Corrpro A/S og dermed Dinitrol Danmark en del af pierre.dk-koncernen, som fremover vil kunne tilbyde sine kunder verdens bedste rustbeskyttelse over hele Danmark.
– Vi er super stolte over, at Corrpro A/S har valgt pierre.dk som deres fremtidige partner inden for rustbeskyttelse, fortæller Bo Jacobsen, der er administrerende direktør for pierre.dk Autolakering A/S.
Han ser frem til, at pierre.dk-koncernen fremadrettet kan supplere markedets højeste kvalitet inden for autolakering med rustbeskyttelse.
– Vores markedsundersøgelse af rustbeskyttelsesmarkedet har afdækket, at Dinitrol-kædens statement ”Verdens bedste rustbeskyttelse” ikke blot er ord. Det bakkes op af markedets bedste produkter og – hvilket er mindst lige så vigtigt – af markedets bedste og mest professionelle rustbeskyttelsescentre, pointerer Bo Jacobsen.
Fastholder et højt niveau
Gennem mere end 50 år har Dinitrol Danmark tilbudt kvalitetsrustbeskyttelse til danske bilejere, og med sine 67 Dinitrol-centre er kæden landsdækkende i Danmark.
Bjarne Christensen, der er hovedaktionær og bestyrelsesformand for Corrpro A/S, udtaler, at markedet for B2B-rustbeskyttelse på nuværende tidspunkt undergår betydelige forandringer.
– I den forbindelse kunne vi ikke ønske os en bedre samarbejdspartner end pierre.dk Autolakering A/S. Lak-koncernens erfaring fra autolakeringsmarkedet viser tydeligt, at det er muligt at operere succesfuldt på B2B-markedet samtidig med, at man fastholder et højt kvalitets- og serviceniveau, forklarer Bjarne Christiensen.
Opkøbet vil gavne kunderne
Netop det høje niveau inden for kvalitet og service bliver fastholdt af de engagerede og fagligt dygtige team af medarbejder, som alle bliver kvalitetskontrolleret af DTI – Danmarks Teknologiske Institut.
Corrpro A/S har udviklet rustbeskyttelses-konceptet i Danmark, og leverer produkter og udstyr til Dinitrol-centrene. De bliver samtidig understøttet og supporteret inden for områder som IT, teknik, produktion, salg og marketing.
Dinitrol kæden vil blive videreført i sin nuværende form, og vil fremover ligeledes kunne trække på pierre.dk’s ressourcer, hvilket vil styrke det i forvejen høje serviceniveau i kæden. Corrpro A/S og pierre.dk Autolakering A/S vil desuden integrere de to selskabers salgs- og IT-aktiviteter til gavn for kunderne i begge virksomheder.
Optimering af interne processer
Corrpro’s dygtige og motiverede team med Morten Schouboe, Mogens Vestergaard Hansen og Henrik Bergsbo i spidsen, vil også fremadrettet have ansvaret for rustbeskyttelsesaktiviteterne.
Dermed kan Dinitrol-centrene, de mange kunder samt øvrige samarbejdspartnere og interessenter forvente den samme høje service og det samme engagement fra Corrpro A/S’s medarbejderstab.
Med sammenlægningen af pierre.dk og Corrpro vil bilhusene således kunne købe kvalitets rustbeskyttelse- og autolakering hos én og samme leverandør, hvorved de administrative rutiner kan optimeres yderligere.
—