I starten af februar fejrede Pierre.dk endnu engang fem lærlinge, som har bestået deres svendeprøver med flotte karakterer.
Fem pierre.dk-lærlinge har netop bestået deres svendeprøve med flotte resultater og karakterer. Det giver anledning til fejring i Pierre.dk.
”Det er virkelig fantastisk at se fem nye lærlinge færdiggøre deres uddannelse hos Pierre.dk. Og når de præsterer så godt med flotte karakterer, så bliver jeg ekstra stolt på deres vegne. Udover deres dygtighed inden for deres håndværk, ser jeg det også som et tegn på, at vi kan være tilfredse med de lærlingeforløb, vi tilbyder,” siger Kenneth Sørensen, regionsleder Sjælland i Pierre.dk.
Blandt de dygtige lærlinge modtog Michelle Shields fra Aalborg-afdelingen ”Mølgaards Mindelegat” fra Autobranchen Danmark. Dette legat uddeles til en lærling, som udviser gode værdier såsom godt humør, godt kammeratskab, hjælpsomhed og stor social forståelse.
”Det er en meget flot anerkendelse, som Michelle har fået, og vi ønsker hende stort tillykke med modtagelsen af mindelegatet. Vi er i det hele taget meget stolte af alle vores lærlinge. De holder os på tæerne og udfordrer os på den positive måde,” siger Kenneth Sørensen og fortsætter:
”Der er ingen tvivl om, at vores lokale afdelinger spiller en stor rolle, når vi taler om lærlingenes flotte resultater. Derfor vil jeg også gerne rette en stor tak til vores afdelinger i Avedøre, Køge, Århus S og Silkeborg for deres dedikation og indsats med jeres lærlinge. Det er tydeligt, at jeres engagement har båret frugt.”
Stort tillykke til Jacob Mortensen, Marc Olsen, Mathias Brandhøj og Louise Mikkelsen med en bestået svendeprøve!
Hvis du overvejer at blive lærling i Pierre.dk, kan du læse mere om, hvordan du sender en ansøgning her: https://www.pierre.dk/jobs/